Skip to content

TERAPI

Hvorfor skal jeg gå i terapi?

Det findes der ikke et enkelt svar på, ligesom der ikke findes to mennesker som er ens.
Måske kæmper du med et dilemma i dit liv og har ingen at betro dig til. Måske lider du af angst eller er ramt af stress. Eller det kan være at du tænker over hvorfor tilværelsen virker tom og at du har lyst til at finde en mening.
Vi kan igennem et fortroligt forløb finde frem til årsager og bevæggrunde og klarlægge dine tanker, følelser og muligheder.

Mange mennesker stiller spørgsmålstegn ved om terapi overhovedet kan hjælpe. ”Hvorfor grave alle de gamle ting op?”
Imidlertid er fordelene ved terapi veletablerede og er blevet påvist i mange videnskabelige studier. I gennemsnit vil otte ud af ti mennesker få det bedre af terapi.

Der er mange tilgange til terapi og det er vigtigt at du finder en terapeut, som netop du er tryg ved. Dette kunne inkludere at vælge en som har en tilgang, der er i overensstemmelse med dit syn på verden og det du tror på.

Min metode er psykoanalytisk orienteret psykoterapi.

skovvej

Psykoanalytisk orienteret psykoterapi

Det er en behandlingsmetode for psykiske, eksistentielle og relationelle problemer. Den tager udgangspunkt i en teori om, at tidlige relationer med forældre, erfaringer med  kærlighed, tab, seksualitet og død former mønstre i hjernen. Dér virker de som ubevidste skabeloner – mønstre, der har varig effekt på vores måde at fungere på, blandt andet den måde, hvorpå vi indgår i relationer til andre. Disse mønstre kan have en form, der medfører konflikter og forstyrrelser, der kan komme til at stå i vejen for udvikling.

Terapien skaber en ramme, hvori reaktionsmønstre og konflikter gennem samtalen klargøres og erkendes. Det giver  mulighed for at møde forståelse på et dybere niveau og derigennem bedre forståelsen af sig selv. Terapiformen kan på den måde hjælpe mennesker med at frigøre sig, så de kan leve et rigere og mere helt liv. Man kan så at sige blive ”herre i eget hus”.

Metoden er specifikt orienteret mod den enkelte person, dens behandlingspotentiale rækker bredt og er netop ikke rettet mod afgrænsede diagnoser og symptomer.

Metoden er således ikke fokuseret på udelukkende at give ’værktøjer’ og ’kompetencer’, men snarere at skabe selvindsigt og gøre det ubevidste konfliktfyldte bevidst og erkendt.

Metodens mål er at frisætte mennesker igennem selvindsigt og derved opnå et det gode liv.

Terapi

Is it Weird?

Hvad er psykoanalyse? 
Første del af en undervisningsfilm fra Freudmuseet i London

 

Hvad siger Forskningen?

Studier viser at 8 ud af 10 har gavn af terapi.
Professor Mick Cooper har i sin bog “The facts are friendly: evidencing Humanistic approaches to psychological practice”  gennemgået forskningen. 
Her første del af en video med ham: